Den Danske Salmebog.

 

Når man træder ind i kirken til en gudstjeneste, er det første, man som kirkegænger møder, Den Danske Salmebog. Den nyeste udgave er autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, og datoen herfor er 29. Juli 2002. Cirka 10 år før kom den ny-autoriserede udgave af Bibelen – og med den nye ritualer og en ny alterbog. Men Den Danske Salmebog er en fantastisk bog – både til brug ved gudstjenesten, men så sandelig også i hjemmet. Jeg kigger tit i min salmebog og nyder dels de dejlige salmer, dels afsnittene om bøn,  Ritualbogen, Alterbogen og også selve Gudstjenestens opbygning.

Hvad er en Alterbog? Oprindelig er det én af de 4 bøger, der altid ligger på et kirkealter (de andre bøger er Bibelen, Salmebogen og Ritualbogen). I Alterbogen kan man se, hvilke tekster der hører til en bestemt søndag. Et eksempel – søndag den 9. Oktober 2016 hedder søndagen 20. Søndag Efter Trinitatis – og da de 11 af årets 12 måneder ligger i et LIGE årstal, er teksterne efter en LIGE tekstrække – her 2. tekstrække. Omvendt – om cirka ét år oplæses teksterne efter 1. tekstrække – den ældste af de to tekstrækker. 2. tekstrække er autoriseret år 1885 – man mente kort og kort, at der var for få tekster til Gudstjenesten. 

Inden den ny alterbog blev autoriseret, blev der i 1985 udsendt en betænkning - et forslag til den ny alterbog. 

 

Men alterbogen er en del af salmebogen.  Salmebogen indeholder også en ritualbog, hvor man kan læse ritualerne til de allerfleste situationer, hvor kirken benyttes til tjeneste - dåb, konfirmation, vielse, begravelse og så videre. Derudover kan man finde historiske oplysninger om blandt andet salmernes forfattere, samt diverse registre.

Der er trykt 791 salmer i den nyeste udgave af salmebogen. Når man bladrer i salmebogen, kan man se, at salmerne er inddelt i forskellige kategorier. De første salmer er lovsangssalmer, og senere kommer man omkring Guds Omsorg, Jesu Lidelse og død, Kristi opstandelse og så videre. Da man udgav den nyeste salmebog, havde en salmebogskommission lavet et kæmpe stykke arbejde med at finde ud af hvilke nye salmer, der skulle med i den ny salmebog, samt hvilke salmer der skulle ud af bogen. Man fandt blandt andet ud af, at salmen Gud Ske Tak Og Lov, salme nr. 751, atter skulle med i salmebogen. Den var jo ikke med i udgaven fra 1953. Og heldigvis er en Gudstjeneste her i pastoratet en skønsom blanding af nyere og ældre salmer – netop fordi der også i disse år skrives nye, gode salmer.

Forslag til ny salmebog udsendt af salmebogskommissionen i 1993.

 

Så en salmebog er for mig ikke kun en bog, jeg åbner til en Gudstjeneste. Salmebogen kigger jeg meget ofte i, når jeg prøver at fordybe mig i det kristne ord. Og der er virkelig megen læsestof i salmebogen. Hvis du vil vide mere, kan du også på ind på hjemmesiden http://www.dendanskesalmebogonline.dk/. Her kan du blandt andet lede efter en bestemt salme blot ved at indtaste enkelte ord fra en salme – og du kan høre melodien til salmen, spillet enten på orgel eller på klaver.

Og her på falderebet skal du næsten have en af de nyere salmer, som jævnligt dukker op i vort pastorat. Det er salme nr 331, skrevet af Lars Busk Sørensen - med melodi af Klaus Brinch. Salmen er skrevet i 1990, og du kan høre den her! Selve teksten til salmen kan du læse lige her!

God fornøjelse i selskab med Salmebogen – en fantastisk god bog.

Peter Skytte Ribergaard.