Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Musikgudstjeneste Ålsø

FEB
02

Musikgudstjeneste Ålsø


Søndag d. 2. februar 2020, Kl. 14:00 til kl. 15:00
Ålsø kirke, Kirkesvinget 21, 8500 Grenå, Danmark
Maria Behrenthz

Et orgel --- 4 organister

Menighedsrådet i Ålsø arbejder intenst på en udvidelse af orglet i Ålsø Kirke.

Ålsø Kirkes orgel er meget underdimensioneret i forhold til kirkens størrelse. Orgelklangen mangler bund og gennemslagskraft, og har vanskeligt ved at ledsage salmesangen, når der er en blot større menighed til stede.                                                            Menighedsrådet har derfor et stort ønske om én gang for alle at forsyne kirken med et orgel, der vil passe optimalt til det store og akustisk fine rum.

Rådet har søgt provstiet og forskellige fonde. Vi håber, at det vil lykkes, så Ålsø Kirke kan få det orgel, som den store kirke fortjener.                                                                                                                          Per Rasmus Møller er konsulent og fondsracer på projektet Orgelfondsudvalget består af Jørgen Lolle, Peter Ribergård, Jørgen Kohl Lauritzen og Bent Larsen

Vi starter orgelfonden med en koncert den 2. februar kl. 14 i Ålsø Kirke.

Her vil 4 organister deltage: Per Rasmus Møller, som til daglig spiller i Vejlby og Vivild kirker, Flemming Sørensen, som er organist i Simon Peters kirke og kirkerne i Rimsø Kastbjerg og Thorsø Høje, Margrethe Bille, organist i Hoed, Vejlby og Homå og Bent Larsen, som til daglig spiller i Ålsø Kirke.

Det bliver en meget varieret og spændende koncert, som er gratis. Der bliver mulighed for anonymt at donere fonden med et beløb i kirkens indsamlingsblok.

 

Vel mødt      

Menighedsrådet og Bent Larsen